Regler og vedtægter
Sikkerhed på Kallehavegaard
Vær bekendt med reglerne- såvel ude som hjemme.
Udvis sikker adfærd– i din omgang med ponyer/heste og redskaber.
Vis hensyn, omtanke og respekt- for dyr og personer på stedet.
Hvis ulykken sker:
§ Stands ulykken.
§ Giv livreddende førstehjælp.
§ Tilkald den nødvendige hjælp
§ Bliv ved den tilskadekomne, indtil hjælpen er kommet.
Nyttige telefonnumre:
Alarm – 112
Skadestue Region Midtjylland tlf. 70 11 31 31 Lægevagten Region Midtjylland tlf. 70 11 31 31.
Klubbens faciliteter generelt:
§ Alle bærer sikkerhedsgodkendt ridehjelm under ridning.
§ Alle bærer sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning og håndtering af ponyen/hesten.
§ Ingen fastgør sig til ponyen/hesten ved f.eks. at vikle træktov rundt om hånden eller livet
§ Ingen trækker en pony/hest uden trense eller træktov.
§ Ingen løber eller råber i nærheden af ponyer/heste.
§ Ingen rykker/flår/saver ponyen/hesten i munden med biddet.
§ Ingen anvender pisk udover almindelig irettesættelse og korrektion.
§ Ingen anvender sporer uhæmmet.
Stald:
§ Ponyer/heste på opbindings-/striglepladser/vandspiltov skal være forsvarligt bundet og må ikke stå uden opsyn.
§ To ponyer/heste må ikke passere hinanden på staldgangen.
§ Staldgangen må ikke bruges til opsadling og/eller opbevaring af redskaber, striglekasser m.v.
§ For at opholde sig alene i stalden skal et medlem have taget ryttermærke 1 eller have viden svarende dertil.
§ Sandaler og åbent fodtøj må ikke benyttes i stalden og ved omgang med ponyer/heste.
§ Løb og råben er ikke tilladt i stalden, da dette kan være medvirkende til at starte en ulykke.
Ridehuse/baner:
§ Alle u/18 år benytter sikkerhedsvest ved springning og ved spring konkurrencer.
§ For at deltage i “fri ridning” uden undervisning skal en rytter have taget ryttermærke 2 eller have færdigheder svarende dertil.
§ Undgå brug af mobiltelefon under ridning.
§ Hvis ponyen/hesten laver skader, husk at melde dette til personalet
§ Ingen u/19 år springer uden der er en voksen til stede.
Terræn:
§ Mindst to ryttere bør følges ad.
§ Medbring gerne mobiltelefon til evt. nødopkald.
§ Der rides kun på de anlagte stier.
Fold:
§ En person må kun trække én pony/hest af gangen til og fra folden.
§ Ponyer/heste, der føres på fold, skal som minimum føres i grime og grimeskaft.
§ Fører flere personer ponyer/heste ud på samme tid, må ponyerne/hestene først slippes fri, når alle er klar.
§ For at lukke ponyer/heste ud eller hente pony/hest på folden skal en rytter have taget ryttermærke 3 eller have færdigheder og viden svarende dertil.
§ En enkelt pony/hest må ikke efterlades alene på folden.
§ I øvrigt skal etablissementets anvisninger følges.
§ Hvis ponyen/hesten laver skader på hegn, husk at melde dette til personalet.
Øvrigt:
§ Sikkerhed kan behandles som et punkt på bestyrelsesmøder og på ryttermøder med henblik på at forebygge og evaluere ulykker.
§ Det tilstræbes, at klubben råder over kontaktinformation på pårørende til alle medlemmer.
Vedtaget af Kallehavegaard Rideklubs bestyrelse den 12. Oktober 2009.